Nyhedsbreve

Ny og mindre iPhone fra Apple - Flash, Java og Silverlight bør fjernes.

Opgradering til MacBook Air/Pro, nyhedsmails og tips & tricks

Ransomware og tilbagekaldelse af ladere

Nytårshilsen 2015

Erstatningskrav mod brugere af PopCorn Time

El Capitan ... nyt OS X er på vej ... men pas på!

Nyhed fra Apple: En tegneplade med skærm

iPhoto er død ... Fotos længe leve!

Ny supertynd MacBook kræver backup

Godt nytår!

OS X 10.10 Yosemite er udkommet

Genbrug af inventar og computerudstyr

Godt nytår!

Husk Digital Postkasse - du skal igang NU!

OS X 10.9 Marvericks er udkommet

Adobe er blevet hacket!

Adobe dropper Creative Suite

LinkedIn hacket

NemID virker ikke længere med OS X 10.5

Advarsel vedr. opgradering til OS X 10.7 Lion

Advarsel vedr. trojansk hest til Mac

 

 

m5

 

21.03.2016

Ny lille iPhone
Apple præsenterede nye produkter her til aften. Blandt dem var der en ny iPhone SE.
Well ... ny og ny ... den ligner nemlig fuldstændigt en iPhone 5 (dog fås den i de samme farver som 6 og 6S - Silver, Gold, Space Gray og Rose Gold).

iPhone SE har fået samme A9-chip og samme 12 MPixel-kamera som 6S'erne har.

Det er en rigtig god nyhed for mig, der har holdt fast i min iPhone 5 - fordi jeg gerne ville have min telefon i lommen. Faktisk indrømmede Apple, at rigtigt mange havde tigget og bedt dem om, at beholde en 4" iPhone i produktlinien.

iPhone SE fås med 16 og 64 GB hukommelse og koster hhv. kr. 3.699,- og kr. 4.599,-.

Læs mere her.


Ny og mindre iPad Pro
Også iPad Pro har fået en kompetent lillesøster. iPad Pro 9,7" har samme størrelse som de tidligere iPad 2, 3 og 4 - men er ligeså kraftfuld som den store iPad Pro. Den kan ligesom storesøsteren bruge Apple Pencil. Pencil er Apples trykfølsomme blyant, der gør iPad Pro til et herligt tegnebræt.

Læs mere her.


Ny version af tvOS
Også AppleTV har fået op opdatering. Her er der dog kun tale om en software-opdatering. Opdateringen er gratis og kan hentes nu.

Læs mere her.
 

Fjern Flash, Java og Silverlight
På grund af et nyt og meget aggressivt angreb af ransomware, anbefales det at fjerne Flash, Java og Silverlight.

Alle tre teknologier er såkaldte browser-plugins, som øger funktionaliteten i Safari, Firefox, Chrome, Explorer osv.

Det er ikke noget nyt, at en forældet version af Flash eller Java kunne benyttes til at liste malware, virus eller ransomware ind på en maskine. Det skete oftest gennem "drive-by-download", hvor en bruger får installeret noget snask fra en skummel inficeret hjemmeside.

Det der gør det igangværende angreb meget alvorligt er, at det er lykkedes bagmændene at distriburere banner-reklamer ud på store anerkendte nyhedsmedier som The New York Times, BBC, AOL, MSN m.fl.
Bannerreklamerne er konstrueret så snedigt, at indholdet viderestilles til en helt anden server, der derefter angriber computeren ved hjælp det såkaldte Angler Exploit Kit. Det leder efter sårbarheder i browser-plugins. Findes en sårbarhed installeres en trojansk hest og et stykke ransomware.

Da angrebet netop spredes via bannerreklamer på anerkendte nyhedsmedier, har det bevirket at er det nærmest umuligt at sikre sig ... medmindre man helt fjerner vejene, som angrebet benytter (dvs. browser-plugins).

Det uheldige ved at fjerne browser-plugins er, at det også fjerner funktionalitet. Tidligere var Flash nødvendigt for at se indhold fra YouTube og DR - men begge har skiftet teknologi (til HTML 5) og kan i dag klare sig uden Flash.

Java var tidligere nødvendigt for at NEM-ID fungerede, men også her er der skiftet til en mere sikker teknologi (JavaScript - som forvirrende nok ikke er det samme som Java).

Silverlight anvendes dog stadig af både TV2 og Viasat. Viasat bør dog virke med Chrome.

Dette angreb er primært rettet mod Windows-maskiner, så det er en god idé at advare andre om det!

Grunden til, at det stadig anbefales at fjerne Flash, Java og Silverlight på Mac OS X er, at der netop har været et ransomware-angreb, som gik efter Mac. Det betyder, at der er en forhøjet risiko for, at der også kommer en variant, der vil ramme Mac OS X.
 

Fjern Adobe Flash
Adobe har heldigvis lavet en afinstallationsfunktion. Gå ind i Programmer/Hjælpeprogrammer og start programmet Adobe Flash Player Install Manager.
Tryk på Uninstall.
 

Fjern Java
Java kræver lidt mere håndarbejde - der skal tastes Unix-kommandoer. Gå ind i Programmer/Hjælpeprogrammer og start Terminal.

I Terminal skal du skrive følgende i en linie (eller kopier linien herfra):

sudo rm -rf /Library/Internet\ Plug-Ins/JavaAppletPlugin.plugin

Tryk derefter på retur. Du vil blive bedt om adgangskoden til din maskine.

Derefter skal du skrive:

sudo rm -rf /Library/PreferencePanes/JavaControlPanel.prefpane

Tryk derefter retur.
 

Fjern Silverlight
Ligesom med Java, skal du bruge Terminal.

Skriv følgende:

sudo rm -rf /Library/Internet Plug-Ins/Silverlight.plugin

Tryk retur.

Skriv derefter:

sudo rm -rf /Library/Internet Plug-Ins/WPFe.plugin

Du kan læse mere om angrebet her.
 

Flere tips & tricks
Jeg har tilføjet endnu en håndfuld tips og tricks til min hjemmeside.

Mvh. Per

NYHEDSBREV
OlsenMultimediaDKLogoOrange0bars FlashUninstall2

Advarsel!

Instruktionerne til fjernelse af Java og Silverlight anvender den meget magtfulde og potentielt farlige unix-kommando: rm -rf

rm står for "remove" (fjern/slet).
r står for "recursive", som betyder at rm udføres på alle underliggende mapper og filer.
f betyder "with force", som betyder at eventuelle advarsler ignoreres.

Hvis rm -rf udføres forkert, kan man slette alt på harddisken. Så det er vigtigt at gøre præcist, hvad der står.

Hvis du er utryg ved at udføre handlingen, kan jeg hjælpe via fjernstyring.

teslacrypt640x577 Lasseter iPhoneSE
 MODTAG NYHEDSBREV
 MODTAG NYHEDSBREV